SMARTCar
Det hele begyndte med at Gitte tog nogle rutine-timer, så hun selv kunne køre til
Helsingør nå hun skulle til tandlægen, festudvaglsmøder og jeg ikke altid
var nødsaget til at sige "nej det er mig der kører hjem", når jeg blev tilbudt
øl eller vin.
Men ret hurtigt fandt hun ud af hvor sjovt der er at køre bil, og jeg blev henvist til
passagersædet, når vi skulle nogle steder i weekenden. Selv da vi var på sommerferie
i Spanien, insisterede Gitte på at hun ville køre de sidste par hundrede kilometer ned
til Winnie. Og Amanda blev da også kørt flittigt rundt til veninderne eller hvor hun nu skulle
hen. Det er ingen smalle steder, moster Gitte henter og bringer.......
Da Gitte så fik tilbud om job i Glostrup skulle der ikke meget overtalelse til, før vi blev
enige om, at vi måtte have en bil mere. Men den skulle være billig i drift og nem at parkere
og have automatgear. Egentligt ville Gitte helst have en Mini; men den er lidt dyr i indkøb,
så det endte altså med at blive en MCC SMART Pulse fra 2001.
Der gik ikke mange sekunder fra vi kom hjem med "den lille ny", før Gitte havde været på nettet, og tjekke hvad man kunne få af tilbehør. Heldigvis ligger der et "SMART Center" i Helsingborg, næsten lige ved siden af Volvo. Så fremover bliver det kombi-ture, når vi tager til Sverige. Gitte har så senere fundet ud af at man også sagtens kan bestille varer fra den tyske SMART-hjemmeside. "Det koster ikke ret meget ekstra at få det sendt til Danmark" siger hun.
SMARTen i Sønderborg.
Selv Søren har også nydt godt af indkøbet, da det ikke tog lang tid at finde ud af at hvor lidt det kostede at køre over Storebældtsbroen. Her bliver SMARTen takseret som en motorcykel, så det er næste billigere at kører med SMARTen til Sønderborg, end det er at tage toget.Så Gittes lille bil har allerede været to gange i Sønderborg. Og selvom der gå ondsindet rygter om at "det er ligesom at køre i til køkkenskab", er det nok ikke sidste gang den har været i Sønderborg.
SMARTen på Bornholm.
Det er ikke kun Sønderborg der er blevet besøgt i SMARTen. I sommeren 2007 (hvis man da kan kalde det for en sommer),
var Gitte og Amanda en 3-dages sviptur på Bornholm. Selvom solskindsøen ikke helt kunne leve op til sit navn, hyggede de
to "tøsser" sig i luxus-hotel suite med room-service og indendørs swimmingpool. På de 3 dage de var der, har de
mindst været øen rundt 5 gange (efter eget udsagn). Hjemturen var lidt mere problematisk, da mange veje i Skåne var
lukket pågrund af de store mængder nedbør der faldt den dag (torsdag den 5. juli faldt der over 75mm. regn på
visse steder i Skåne). En af de veje der var lukket, var vejen der fører til Øresundsbron, så "tøserne"
måtte køre til Helsingborg og tage færgen over, for at komme hjem.
I pinsen 2008 var Smarten igen på Bornholm, så sig ikke at den lille bil ikke kommer rundt i det danske land.
Ny SMART 2011
I januar 2011 skulle SMARTen til service og syn, og vi fik et tilbud på ca. 32.000 kr. for at få den serviceret og klargjort til syn. Vi blev hurtigt enige om at det ikke værd at ofre så mange penge på den lille bil, så den blev solgt (på DBA) og vi gik på udkig efter en ny Smart. Efter et par måneder, fandt vi en sort Smart pure fra 2009 i Sønderborg. Vi fik Jens til at prøvekøre den og FDM til at teste den, og så tog vi en weekend-tur (med Søren) til Sønderborg for selv at prøvekøre og evt. købe den. Og det endte med at vi købte den. Så nu er vi altså de lykkelige ejerer af en sort SMART pure fra 2009. Den har ikke "automatgear" og air-con som den gamle havde, og den har også færre "heste", hvilket nok er det størreste minus ved den.
En æra slutter
I maj måned 2022 gik lydpotten i stykker, og SMARTen blev kørt (på fejeblad) til vores fortrukne
værksted i Ringsted, hvor mekanikkeren kunne fortælle at en ny lydpotte kostede ca. 6.000 kr. + moms
(kunne kun fås fra SMARTCar/Mercedes, så derfor den forholdsvis høje pris). Desuden var begge Lambda-sonder
stået af, så de skulle også skiftes. Alt i alt ville det beløbe sig til omkring 20.000 kr. Og da vi havde overvejet
at sælge den (vi havde egentligt ikke brug for to biler mere), valgte vi at sælge den til vores mekanikker i Ringsted.
Så en søndag i juni måned kørte vi ned til Ringsted, for at overdrage ham nøglerne og registeringsatesten.
Så fra og med søndag den 12. juni 2022 sluttede æraen med to biler og med SMARTCar.