Cykel
Lidt om mine cykler
Min første cykle var, som så mange andres, en rød Winther trehjulet cykel (uden vippelad).
Efter den er det blevet til en hel den flere, hvoraf nogle desvære også er blevet stjålet
(omkring 8 stykker, så vidt jeg husker).
Min nuværende cykelpark består af 4½ cykel. Den halve er en gammel Principia som kun bliver brugt
på min hometrainer, og derfor hverken har bremser, forskrifter eller styrbånd. Og faktisk er den ikke
blevet brugt ret meget, for sådan en hometrainer laver utroligt meget larm, hvilket ikke er optimalt når
man bor i lejlighed med plankegulv.
De 4 andre er: en Fondriest MEGAchrome, en VanNicholas Euros, en Pinarello DogmaK (alle med Campagnolo udstyr) og den
sidste er en Focus Jarifa (med lidt blandet udstyr).
I sommeren 2017 udstationerede jeg min Fordriest permanent til Spanien og opgraderede den i den forbindelse fra
den originale 8-speed Campagnolo Record til en 11-speed Campagnolo Chorus, og med mine "gamel" Fulcrum Racing Zero
hjul. Jeg fandt et sæt billige brugte greb, bremser og for- og bag skifter, i en af de Facebook-grupper jeg er
med i, som så fornuftige ud. Så jeg mente godt, at jeg kunne leve med, at det var brugt, og at det "kun"
var Chorus- og ikke Record- eller Super Record-dele.
Og mon ikke jeg overlever, at den er et par hundrede gram tungere, end hvis jeg haved ofter Super Record-dele.....
Cykelløb
På et tidspunkt i start 80'erne var jeg medlem i Ordrup Cykelklub og stillede til start i et enkelt løb
i begynderklassen. Løbet skulle køres ude ved Sengeløse, og vi var ikke engang kommet ud af
Sengeløse by, før jeg fik en defekt. Min forskifter satte sig på tværs, så pedalarmen
ikke kunne kommer forbi. Inden jeg fik ordnet det helt selv (der var kun servicebil til ryttere i A-rækken), var
alle andre langt væk. Så i stedet for at køre 2 omgange à 45 km. blev det kun til en omgang.
Heldigvis fik jeg kørt mig op til en anden begynder (i old-boys rækken), og vi fulgtes ad til mål,
hvor vi begge stod af.
Siden har jeg ikke kørt flere løb som medlem af en cykelklub.
Men jeg har da forsøgt mig med diverse motionsløb siden, blandt andet Sjælsø Rundt,
Aarhus-København og Skjoldnæsholmløbet.
De første to forsøg på at fuldføre Aarhus-København i slut 90'erne endte med at jeg
måtte stå af i Vissinge på Fyn, begge gange på grund af smerter i mit knæ.
Trejde gang (i 2012) havde jeg allieret mig med nogle kollegare, hvoraf en af dem kørte vores "service"-bil.
Men selvom jeg både havde investeret i en helt ny cykel og vi havdet trænet samme, blev jeg igen ramt af
smerter i mit knæ, og måtte køre med i "service"-bilen, føste gang fra Daugård, lige nord
for Vejle, og sad med til ca. 10 km. før Storebældtsbroen, hvor jeg blev sat af så jeg selv kunne
køre over broen. Anden gang var fra depotet i Søby til depotet i Køge, hvor jeg mødtes
med mine kollegaer så vi sammen kunne køre de sidste ca. 40 km. til målstregen ved DGI-byen.
Et par måneder efter løbet fik jeg lavet et bike-fit af min cykel, og det viste sig at jeg havde sadt
min saddel ca. 3,5 cm. for lavt, hvilket har været en medvirkende årsag til at jeg har fået ondt
i mit knæ.
Som forberedelse til Aarhus-København i 2012, kørte vi selvfølgelig en hel del træningsture,
og på en del af disse træningsture måtte jeg opgive enten på grund af smerter i mit knæ
eller på grund af mekaniske defekter. Og hver gang måtte jeg tage toget hjem. Så snart opstod der et
rygte om at jeg kunne alle togtider på hele Sjælland..... :-)
I 2015 var muligheden der igen for at køre Aarhus-København; men belært af tidliger erfaringer, valgte
jeg den lidt kortere distance Odense-København. Træningen op til løbet forløb nogenlunde, lige
indtil vi skulle på sommerferie (til Tyskland, Østrig og Spanien). Jeg havde ellers lagt op til, at jeg i den
første uge skulle cykle fra Rothenburg o.d.Tauber og til Alperne (Füssen ved den tysk/østriske
grænse, ca. 300 km.), og i den efterfølgende uge cykle lidt rundt i Østrig (i/omkring Lermos hvor
vi havde en lejet en lejlighed) og så slutte af med en uges tid, i varmen, i Spanien.
Men men men, sådan skulle det ikke gå.......
Allerede den første dag jeg skulle cykle, gik det dog galt. Selvom jeg havde downloaded rute til min cykelcomputer,
og selvom jeg havde undersøgt ruten hjemmefra og været inde på diverse hjemmeside med cykelruter langs
"Romantische Straße", lykkedes det mig at køre forkert efter mindre end 1 kilometer, selvom der ifølge
både hjemmesiden og kortbøgerne skulle være "været god og tydelig markering af ruten".
Et af de steder hvor jeg var kommet på afveje, fandt jeg et lille skilt, som det her til venstre, der skulle
betyde at der var tale om en cykelrute; men, som billedet med alt tydelighed viser, var der hverken bynavn,
rute-nummer eller afstand til nærmeste by.
Men ved hjælp af min Garmin Edge fandt jeg da frem til mit første delmål, Nördlingen. Men den
boldt som holder kranken sammen, var gået løs og jeg havde ikke lige taget værktøj med til at
stramme den boldt. Og først da vi kom til Spanien, fandt jeg et stykke værktøj der kan bruges til at
stramme boldten med. Så det var absolut ikke den bedste optakt til Odense-København 2015.
Så den med at køre helt til Alperne, har jeg stadigvæk tilgode.
I ugen op til løbet, havde vejrudsigten ikke været den bedste (kraftig vind fra øst og 12° til
15°). Så jeg var blevet enig med mig selv, og ikke mindst Gitte, om at jeg bare skulle køre til
Korsør, så ville Gitte hente mig der. Jeg tog toget fra Københavns hovedbanegård til Odense
Banegård og cyklede så det sidste stykke ud til stadion, hvor starten var. Og som metrologerne havde lovet
var det ca. 15° med en kraftig vind fra øst (= modvind hele vejen til Korsør). Så med den
træningsindsats jeg havde lagt for dagen i den sidste måned inden løbet, var jeg godt tilfræds
med beslutningen om kun at køre til Korsør. Jeg fik kørt fra Odense og kom over broen, og det havde
jeg det helt godt med.